Billede uge 47

november 22, 2012

Det er godt nok et stykke inde i ugen, men alligevel kommer billedet for denne uge alligevel på:

Det første billede jeg nogensinde har taget af en MX’er – her er det CFL MX 1029 i Fredericia d. 04.07.12


Billeder uge 46 og de sidste par manglende uger

november 12, 2012

Jeg må indrømme at regulariteten for billederne her på bloggen ikke har været just god, men jeg vil forsøge på at lægge dem op lidt mere regelmæssigt i de kommende par uger. Man skulle tro at der bland 19000 jernbanebilleder gemte sig nogen der var værd at vise, men jeg kan ikke rigtig finde noget som er relevant at vise. Derfor viser jeg denne gang en stribe billeder fra DSB Museumstogs værksted i Roskilde samt hjemtransporten af S 736 fra Odense til Roskilde.

BLDX MX 1018 i Roskilde en stilfærdig, regnfyldt september lørdag.

Takket være en meget energisk mand hos DSB Museumstog i Roskilde er det meste af pladearbejdet på forenden af rammen til H 783 bygget nyt og ved at være færdigt. Her ses resultatet af arbejdet d. 27. oktober 2012. Siden hen er der kommet lygteholder+lygte og “flagstang” (læs: rangerhåndtag) til.

Vejret på Fyn-siden af Sprogø var dejligt da S 736 blev kørt hjem fra Odense d. 27. oktober. Der var enormt lang sigt, man kunne sågar se helt ud til Asnæsværket fra broen!

Danmarks højeste punkt, set fra lokomotivførersiden på S 736, Sprogø d. 27. oktober 2012

 

 

 


Billede(r), uge 39

september 24, 2012

DSB Museumstog afholdt i denne weekend den årlige personaleudflugt, som i år gik til Randers. Det var en rigtig hyggelig tur, som udgik fra København klokken tidligt om morgenen. Toget blev kørt af My 1159 med en B- og en A-vogn til passagererne samt en Bc-t der blev sat i Randers. Vejret var med os, men jeg glemte i min begejstring for H 800 som blev grundigt undersøgt for ting der er ens med 783, som jeg for tiden er med til at sætte i stand i Roskilde, at få taget nogen billeder af forholdene og remiserne i Randers. Derimod blev der taget en god stribe billeder på turen ud og hjem, samt især omløbet i Århus er godt dokumenteret. Det er fra disse tidspunkter jeg nu vil vise nogen billeder, som i lighed med billederne fra LNJ er uden nærmere kommentarer.


Billede, uge 37 og 38

september 18, 2012

Så blev det atter tid til en opdatering. Sidste uges grund må kunne ses i at jeg om søndagen var kommet hjem med et helt nyt drejeskivemodul til vores modulbane, og jeg således arbejdede hektisk i en uge på at gøre det så færdigt som muligt. Det lykkedes, heldigvis. Jeg har ikke selv fået taget udpræget mange billeder fra weekendens udstilling, så derfor vil jeg vise et par andre ting i stedet.

Først noget veterantog: HV M 12-HBS C 227 og TFJ M 2 klar til afgang fra Bryrup – 01.07.12

 

Så endnu er 3D-tegneprojekt, nemlig en model af KB M 1. Dog kommer jeg nok til at tegne den om en dag, da taget er forkert og modellen foriøvrigt ikke er i målestok… (c) Jens C. Norup

Til gengæld er fronten til min MP her i målestok, og skal på et senere tidspunkt printes til en færdig MP, når jeg nu lige får tid til at tegne resten… (c) Jens C. Norup


Billede, uge 35 og 36

september 3, 2012

Nu bor man jo i Nærumbanens opland, derfor var det selvfølgelig et must at tage ud og køre med Sølvskinnebussen da den nu var på besøg på banen. I den anledning tog jeg en mængde billeder, som jeg har vil dele med jer. Alle billederne er pt. uden kommentarer, men det kan jo ikke udelukkes det en dag kommer.


Billede, uge 34

august 20, 2012

VLTJ (Vemmelig Lang Trist Jernbane :wink:) nr. 7 løber om Mariager i forbindelse med festlighederne omkring DJK’s 50 års jubilæum – 14.08.11


Billede, uge 30, 31, 32, og 33

august 13, 2012

Igen har jeg været noget bagefter med disse opdateringer, og jeg er vidst ved at være løbet tør for dårlige undskyldninger osv.. 😉
Ikke desto mindre, følger jeg nu op med en bunke billeder fra denne sæsons veterantogskørsel i forskellige regier

“Cigaræsken” i form af LJ M 1 fra 1921 titter hovedet frem fra remisen i Maribo, 09.06.12

Denne sommer har indtil videre budt på flere veterantogsoplevelser, blandt andet i forbindelse med årets cykeltur blev Bryrup-Vrads besøgt, med en efterfølgende aftenvandring ud til Skaaningbro trb.

Vrads station med persontog bestående af TFJ M 2 – HBS C 227 – HV M 12, og miljøer der er “lige til modeljernbanen!” – 01.07.12

Udsigten over Snabe Igelsø i Bryrup på en af denne sommer virkelig flotte aftener – 01.07.12

Senere på samme tur kørtes der med VTV mellem Bramming og Lunderskov.

DSB MT 152 løber toget om i Lunderskov – 04.07.12

Og den foreløbigt sidste gennemførte veterantogskørsel med min deltagelse var min første tur som fyrbøderaspirant på S 736 på dette års ture i Grejsdalen d. 29. Juli.

En herlig aften på ens 16 års fødselsdag, skønt vejr og et opfyret damplokomotiv at gå og kigge til! – Lunderskov i dansk sommervejr d. 28.07.12

Desuden skal jeg minde om, at der nu kun er godt en måned til at årets modelbaneudstilling på Teknisk Museum løber af stablen, det kunne jo være sjov at møde nogen læsere i det tilfælde at nogen skulle finde på at slå vejen forbi 😉 Mere om modulbyggeri bliver efter weekendens byggemøde i klubben lagt på: http://modelbanebanden.wordpress.com/


Billede, uge 22

maj 28, 2012

Så er årets Græsted Veterantræf lukket for i år, og endnu et vellykket træf er afsluttet. Jeg selv havde fornøjelse af at være træfpersonale lørdag og søndag, så jeg har ikke fået taget overvældende mange billeder. Jeg vil her dele et par stykker af dem:

En af de store “Showman” maskiner kæmper sig her opad bakken i ringen med 17 tons på krogen. Bemærk skyggen i forgrunden – det er røgen fra dyret! 😀

På kun 7 måneder er denne nordamerikanske traktor forvandlet fra en rustdynge til dette pragteksemplar af en traktor – takket være nogen pengestærke svenskere, Græsted 27.05.12

Drømmen, som nok lader sig vente et par år endnu: Et rigtigt damplokomotiv i en størrelse der passer til haven – Græsted 26.05.12

Igen i år var Blovstrødbanen ikke forskånet for maskinskader. Her er undertegnede igang med at pumpe luft ud af brændstofsystemet, med lidt hjælp fra en ikke særligt samarbejdsvillig håndpumpe… – Græsted 27.05.12


Billede, uge 17 og 18

april 30, 2012

Så er det igen tid til den ugentlige opdatering, denne gang med 2 billeder fra det herlige  forårsvejr vi havde igår.

Kan du se noget tog? - Bred station 29.04.12

DSB MFB 5284 kører igennem Bred station - 29.04.12


Billede, uge 16

april 16, 2012

Hermed et billede uden yderligere kommentarer 🙂

Arriva AR 1025A i Vinderup - 09.04.12