Godt (bag)nytår!

Årets første opdatering er her nu, og jeg håber at alle læsere er kommet godt ind i det nye år. ”Eks Dalmose” har bestemt ikke ligget stille i mellem jul og nytår, nu hvor at jeg endelig har haft tid til at bygge modeltog i mere end en weekend grundet min skolegang. Og det har rent faktisk ført ganske betydelige resultater med sig. Jeg skal prøve at følge op på det hele kronologisk.

Siden sidste opdatering er det meste af forarbejdet på hele modulet afsluttet, og den egentlige detaljering kan så småt tage sin begyndelse; målet med at kunne begynde dette arbejde umiddelbart efter jul holdt ikke i længden, så i fremtiden bliver vi mere forsigtige med at gætte på hvor langt vi når på de pågældende arbejdsdage. Vi håber dog stadig på at kunne medbringe modulet til et Fremo-træf i efteråret 😉

Det første jeg tog hul på mens at de mange lag spartelmasse tørrede på modulet, var at begynde på at bygge den spandekædegrave-maskine, der skal placeres ved lergraven. Jeg vil ikke gå nærmere i detaljer med hvordan den er bygget, ”opskriften” findes på Erik V. Pedersens hjemmeside: http://evp.dk/index.php?page=tegl–og-grusgravsbaner-i-model

Gravemaskinen opstillet ved lergraven, der endnu syner noget af en gang grundmaling. Til fotografiets lejlighed fremstillede jeg i hast et mindre motorlokomotiv i skinneprofiler og dåseblik samt ellers et par gamle hjul

Jeg har i tidligere tider haft bygget en af hans tipvogne (som desværre nok er blevet væk i et flytterod), og har i flere år luret på at jeg ville bygge gravemaskinen også. I midlertidig har jeg ikke følt at mit håndværksmæssige niveau har været til at jeg ville kunne gennemføre projektet uden ”at knække halsen” undervejs. Følelsen da jeg startede var ikke meget anderledes, men jeg er ærlig talt selv ganske stolt af resultatet, der ovenover ses placeret på sin fremtidige plads. Enkelte ting er modificeret i forhold til Eriks byggevejledning, f.eks. er maskinhuset her udført i dåseblik mod hans i træ, og enkelte andre detaljer er også tilføjet. Projektet er sjovt, og jeg vil med retfærdighed sige, at hvis jeg kan bygge sådan en, så kan de fleste andre også. Byggetiden er cirka 30 timer. Forud venter så ”kun” maling og patinering, men det bliver nok et kapitel for sig…

En anden ting Jonathan og jeg nåede sideløbende med at jeg byggede gravemaskinen, var at bygge den bakke, der skal gøres til bund for en mindre nåleskov efter jysk forbillede. Valget i måden at opbygge den på fandt vi på Reiner Merkes flotte hjemmeside om modelbyggeri: http://www.fjordens-naturskole.dk/naturskole/Modelbyg/aa%20vinduesmodul.htm .
Det har flere fordele at gøre det på hans måde:

• Man slipper for svineriet med flamingo
• Flere timers arbejde med at spartle og slibe
• Og så er det ikke mindst nemt og lige til at gå til

Bakken på det sne-hvide modul, som var den umiddelbare status 25. december

Efter at bakken var bygget op i pap og limet på modulet, lagde vi ellers avispapir og tapetklister ovenpå, og så fik bakken ellers lov til at stå og tørre. Det viste sig så, at laget var blevet så tykt at det tog næsten 72 timer (!) for det at tørre. Nåh, skidt pyt, de flere timer til at bygge spandekædegravemaskine 😀
Næste skridt var at smøre hele bakken ind i et tykt lag gips, samt at lime nogen små ”klodser” af avispapir fast forskellige steder på bakken, udelukkende for at få noget variation i den ellers noget plane skovbund. Og nogenlunde da gipsen var lagt, kom jeg til at kaste et blik på den mark der ligger på modsatte side af banen.

Jonathan og jeg snakkede om, at bakken med sine stejle sider nok var blevet delvist gravet væk ved banens anlæggelse. Dette ønskede jeg dog at gøre endnu tydeligere. 2 stykker pap i forskellig størrelse og klippet i facon blev limet ovenpå marken, og så blev der ellers spartlet lette skråninger op mod pappet, så at der nu kom en smule højdeforskel på marken, og at det derved blev tydeligere at bakken engang har fortsat over på den anden side af banelegemet.
I den ene ende skærer en mindre asfalteret vej banen. Efter mange overvejelser om, hvordan jeg nu lavede det bedste underlag for denne, blev løsningen at den stigning der skulle være fra modulets overflade op til skinnerne blev spartlet op i 2 omgange, og efterfølgende slebet så at den fik præg af en vejdæmning. Det samme blev gjort i den anden ende af modulet, hvor en mindre markvej ligeledes skærer banen. Denne vej stiger dog noget voldsommere end landevejen gør.

Da al spartelmassen på modulet langt om længe var tør, kunne det første lag grunder lægges, og modulet ændrede nu ret tydeligt karakter fra at have været et sne- og islandskab, til at man nu havde en reel chance for at forestille sig det færdige resultat. 🙂 Siden er der kommet grundmaling på markerne, og selve bunden til nåleskoven af kaffegrums, the og savsmuld er limet fast.

Det grundmalede modul, og Jonathan som er igang med at male støttemuren til tipvognsbanens læsserampe.

Og atter måtte et tog op på modulet for at tage tingene i øjesyn med et lidt mere færdigt resultat. Valget faldt igen på MS-lyntoget, der som første enhed er ombygget rent til DC og foriøvrigt er remotoriseret. Billedets kvalitet taler vi ikke om… 🙂

Dette er i øjeblikket status på modulet. Det næste bliver at vi en af de kommende dage skal aflægge den lokale modeltogspusher (Kystbanen, link) et visit for at anskaffe skærveballast og Auhagens tipvognsbane. Forhåbentlig bliver det til et indlæg mere i løbet af den kommende weekend eller uge, men det kan kun fremgangen i byggeriet afgøre 😉

• Jens

Lidt julebilleder og ønsket om en god jul!

Som lovet kommer her billederne af det ”nye” modul. Modulet i sin nuværende form påbegyndtes d. 21/12, og selv efter 2 dages arbejde er resultaterne mærkbare, og vi satser på at kunne begynde landskabsopbygningen umiddelbart efter jul. En egentlig målfast plan for modulet forefindes endnu ikke; vi har kun en skitse af famle os frem efter, men helt kort bliver det et modul  med sporet gående lige igennem modulet på en dæmning jvf. Fremo med marker og nåleskov, samt en gård og en lergrav med spandekædegravemaskine og en dertil hørende tipvognsbane med læsseplads til lastbil. Når den tidligere standardstørrelse for et strækningsmodul på 3-skinne har været 120 centimeter, er det overraskende hvor meget man kan få plads til på den dobbelte længde! 🙂

Det gamle Dalmose inden nedbrydningen. Kun bygningerne der stod på modulet er fjernet…

…og godt 25 minutter senere så det hele sådan ud.

Genopbygningen nu som strækningsmodul og som DC kunne tog hurtigt sin begyndelse. Jens er her igang med at skrue sider på modulet.

Efterhånden som tracéen kom på plads, kunne det egentlige spartlearbejde gå igang. Her er Jonathan igang med at spartle grøfter. Endnu er sporrammerne kun udlagt løst på modulet.

Samme aften blev sporet dog også lagt endeligt fast, og den første ensomme godsvogn kunne nu indtage modulet for at teste samlinger mellem skinnerne. Alt var dog som det skulle være 😉

Når nu en godsvogn kunne, så kan et persontog vel også? Man kan næsten fornemme farten i toget!

Tilbage er nu kun at ønske alle læsere en rigtig god (h)jul. Nytårsønskningen lader nok vente på sig et par dage endnu, da bloggen uden tvivl ikke ligger død på trods af juleferien 😉

Dalmose station – Opbygning af fabriksareal del 1

Som omtalt i forrige artikel om Dalmose, vil jeg gerne have et siloanlæg stående i den ene ende af stationen. Det skal være en afdeling af KFK, hvor der på den store firkantede del af anlægget også skal stå “J.Borch – Korn & Foderstoffer”. Mange ideer er strømmet igennem mit hoved den sidste 1½ uges tid, uden  rigtig at være kommet frem til noget godt valg. Jeg havde nogenlunde dannet mig en ide om hvordan det skulle se ud, men jeg var i tvivl om hvilke materialer jeg skulle anvende. En ting var sikkert, jeg ville gerne anvende paprør til siloerne, og med denne tanke i hovedet gik jeg på jagt efter 3 køkkenrullerør i huset. Disse blev fundet, men da de blev stillet op på grunden til siloen, virkede de ligesom for store i forhold til resten. Lettere forvirret indstillede jeg så det videre arbejde på anlægget denne aften. Jeg var ret overbevist om at jeg ville have 3 siloer i længden, men køkkenrullerør duede ikke. Et par dage senere fandt jeg noget væsentligt tynderepaprør, stammende fra ruller med bogbindepapir, som jeg overvejede muligheden for at anvende. Imidlertidig fandt jeg disse for smalle til at der kun skulle opstilles en enkelt række.
Jeg tænkte så: “det kan da vidst ikke passe at de ikke kan bruges, jeg prøver at spørge Google”. Dette var nok en god ide, fordi jeg kom frem til efter få minutters søgning at mange af disse store betonsiloanlæg bestod af flere rækker af relativt tynde siloer, oftest en 2-3 rækker med alt mellem 3 og 18 siloer i længden. Min beslutning blev herefter at jeg ville bygge et relativt lille anlæg med 3 siloer i længden og 2 i bredden, og så med en stor firkantet “klods” forenden, som nok rummer transportbånd og maskinanlæg for transport af korn og foderstoffer til toppen af siloen. Til at starte med var jeg lidt i tvivl om hvor lang “klodsen” skulle være, men dette vil jeg vende tilbage efterhånden som vi bevæger os længere ned gennem indlægget. Flere gange i artiklen optræder min gamle V 260, som blot er  taget med for at størrelsesforholdet kan fornemmes.

Jeg startede med at skære de 2 paprør ud i en passende længde med en lille nedstryger, samt bygge mig en bred “mælkekarton” af pap fra en gammel æske til Corn Flakes. Denne var ikke lige bred på alle 4 sider, for at jeg havde nogen valgmuligheder at vælge i mellem. Dette blev vendt og drejet (i bogstaveligste forstand) på arbejdsbordet uden at jeg rigtig kom frem til hvad jeg bedst kunne lide. Løsningen måtte derfor være at jeg tog siloanlæg, lokomotiv og kamera med ned til Dalmose for at få et indtryk af pladsen.

Som det ses passede det egentlig meget godt i forhold til det tiltænkte areal, og jeg var næsten overbevist om at det skulle blive ved med at se sådan ud. Indtil, at jeg prøvede at dreje “klodsen”

I modsætning til før blev siloanlægget nu 2 cm kortere, og derved mindre dominerende på fabriksgrunden. På denne baggrund bliver der muligvis også plads til en lidt ældre, mindre fabriksbygning som at jeg også godt kunne tænke mig. Nåh, op til arbejdsbordet med hele molevitten igen, og arbejdet kunne nu endelig tage sin begyndelse.

De 6 siloer ses her fritstående og uden yderligere bearbejdelse. Der skulle fremstilles en top til dem, hvilket blev gjort ved at de blev vendt med oversiden nedad mod et stykke bogbinderpap og at der blev tegnet rundt om det. Denne top blev så klippet ud og limet på med limpistol, der er et uundværligt værktøj ved arbejde i pap.

Toppen ses her limet oven på siloerne. På de fleste siloanlæg i Danmark er der et mindre betonskur ovenpå toppen af disse siloer til at dække for rørforbindelser med mere, hvilket jeg besluttede at mit anlæg selvfølgelig også skulle have.

En 8 cm lang og 3 cm bred bygning blev ligeledes tegnet på et stykke bogbinderpap, hvor enkelte vinduer også blev skitseret, inden denne også blev klippet ud og limet fast på toppen af siloerne. Jeg havde med vilje gjort denne bygning relativt lav, kun 2 cm, for at den ikke skulle komme til at rage for meget op i forhold til resten af anlægget.

Selve “klodsen” blev skilt ad, kortet noget ned i bredden så alle sider nu var 7 cm lange, og derefter samlet med små vinkler, ligeledes i bogbinderpap. Som det ses er der store åbninger ved samlingen mellem de 4 papstykker, og jeg funderede da lidt over hvordan det skulle fikses. Jeg klippe nogen smalle strimler ud af papir, som blev bukket på kanten af mit skæreunderlag og derefter limet på for at dække disse åbninger. Det ser lidt krads ud lige nu med det hvide og det grå, men når det hele en dag bliver malet gråt, tror jeg nu godt det kunne gå hen og se relativt pænt ud.

Tilbage på Dalmose kom siloanlægget og er nu klar til at modtage tog. Der mangler enkelte detaljer som maling i lysgrå, og så skal det selvfølgelig patineres lidt, da de omkringliggende fabriksbygninger skal fyre med kul for produktion af energi til maskinanlægget i siloen. Hvordan disse skal udformes, vil jeg vende tilbage til i et senere blogindlæg.

Kommentarer samt ris og ros er som altid velkomne 🙂