Lidt julebilleder og ønsket om en god jul!

december 24, 2013

Som lovet kommer her billederne af det ”nye” modul. Modulet i sin nuværende form påbegyndtes d. 21/12, og selv efter 2 dages arbejde er resultaterne mærkbare, og vi satser på at kunne begynde landskabsopbygningen umiddelbart efter jul. En egentlig målfast plan for modulet forefindes endnu ikke; vi har kun en skitse af famle os frem efter, men helt kort bliver det et modul  med sporet gående lige igennem modulet på en dæmning jvf. Fremo med marker og nåleskov, samt en gård og en lergrav med spandekædegravemaskine og en dertil hørende tipvognsbane med læsseplads til lastbil. Når den tidligere standardstørrelse for et strækningsmodul på 3-skinne har været 120 centimeter, er det overraskende hvor meget man kan få plads til på den dobbelte længde! 🙂

DSC_5412

Det gamle Dalmose inden efter at perroner, remise og foderstofanlæg er fjernet - ny kan nedbrydningen tage sin begyndelse

Det gamle Dalmose inden nedbrydningen. Kun bygningerne der stod på modulet er fjernet…

...og sådan så det ud efter at sporene endelig var væk.

…og godt 25 minutter senere så det hele sådan ud.

DSC_5421

Genopbygningen nu som strækningsmodul og som DC kunne tog hurtigt sin begyndelse. Jens er her igang med at skrue sider på modulet.

Efterhånden som tracéen kom på plads, kunne det egentlige spartlearbejde gå igang. Her er Jonathan igang med at spartle grøfter. Endnu er sporrammerne kun udlagt løst på modulet.

Efterhånden som tracéen kom på plads, kunne det egentlige spartlearbejde gå igang. Her er Jonathan igang med at spartle grøfter. Endnu er sporrammerne kun udlagt løst på modulet.

Samme aften blev sporet dog også lagt endeligt fast, og den første ensomme godsvogn kunne nu indtage modulet for at teste samlinger mellem skinnerne. Alt var dog som det skulle være :wink:

Samme aften blev sporet dog også lagt endeligt fast, og den første ensomme godsvogn kunne nu indtage modulet for at teste samlinger mellem skinnerne. Alt var dog som det skulle være 😉

Når nu en godsvogn kunne, så kunne et persontog vel også?  Man kan næsten fornemme farten i toget!

Når nu en godsvogn kunne, så kan et persontog vel også? Man kan næsten fornemme farten i toget!

Tilbage er nu kun at ønske alle læsere en rigtig god (h)jul. Nytårsønskningen lader nok vente på sig et par dage endnu, da bloggen uden tvivl ikke ligger død på trods af juleferien 😉


I gang igen!

december 19, 2013

Efter flere tanker om et skift fra 3-skinne til 2-skinne, er D804 nu begyndt at gøre noget ud af tankerne! Sammen med mig, Jonathan Borch er D804 begyndt at lægge en ny plan for de eksisterende og fremtidige moduler. Det betyder for eksempel, at modulet hvor Dalmose station tidligere skulle ligge på, nu bliver ombygget til et strækningsmodul, nu efter de rigtige FREMO-normer. På sigt skal en rigtig model af Dalmose opbygges, efter korrekte (eller nærved korrekte) skalaforhold. Optagningen af skinner mv. på eks. Dalmose station er allerede færdiggjort, så modulkassen står rå igen. Dette bliver det første modul der underkastes ombygning til 2-skinnedrift. Den foreløbige plan for eks. Dalmose er inspireret af banerne i Vestjylland, i denne omgang primært den vestjyske længdebane. Samtidig betyder det også, at der kommer gang i byggeriet på modulerne igen, efter en mindre pause. Billeder kommer op snarest muligt.